Sonny og Nika vil stifte familie: Vi drømmer om børn

Det er 18 år siden, at fælles venner førte Sonny Fredie Pedersen og Nika Kljun sammen. De har fulgtes ad lige siden, og trods de mange år som par, lyser forelskelsen stadig ud af de to dansere og artister, der også er klar til at tage de næste store skridt.

Det fortæller de i et stort interview med ugebladet HER&NU.

Under en romantisk juleferie til Fransk Polynesien gik Sonny i 2022 på knæ for slovenske Nika, og selv om de endnu ikke har sat en bryllupsdato, banker deres hjerter tydeligvis allerede i takt.

– Jeg nyder hver dag med Nika. Vi har begge to travlt, så når vi er sammen, sætter vi virkelig pris på at tilbringe tid sammen. Nu har jeg været i Danmark de sidste par måneder, og hun har besøgt mig flere gange, så jeg glæder mig meget til at vi får vores hverdag tilbage, fortæller Sonny, 39, til HER&NU og sender Nika, 37, endnu et kærligt blik.

HER&NU har sat dem stævne en novemberdag i Frederiksberg Have, hvor de nød at solen lige nåede at kigge frem en sidste gang, inden vinteren for alvor tog fat. 

– Vi er begge i underholdningsbranchen, så der er aldrig to dage, der er ens. Derfor betyder det meget for os, at starte dagen sammen på en god måde. Vi kan godt lide at gå ud på terrassen og nyde morgensolen sammen og få god energi til at se, hvad dagen bringer, forklarer Nika, der ofte er væk i dage vis på rejser, fordi hun er en efterspurgt danselærer. 

Hun underviser også på International Dance Academy, som Sonny har drevet i Los Angeles siden 2008.

– Der er perioder, hvor hun er væk halvdelen af ugen. Så rejser hun rundt i USA og underviser torsdag og kommer hjem igen søndag. Derfor betyder især vores morgener sammen utroligt meget. I mange år boede vi midt i Hollywood, men for et par år siden rykkede vi ud af byen, og vi nyder virkelig at være kommet ud, hvor der er fred og ro, siger han og bliver suppleret af Nika.

– Der er masser af natur og dyr. Vores naboer har ranches med heste og ponyer. Det er virkelig et dejligt sted, og det gør, at vi kan være helt i balance og nede på jorden, når vi har et arbejdsliv, hvor det ofte går meget stærkt.

Selv om de kalder Californien for deres hjem, føler de begge et meget nært tilhørsforhold til henholdsvis Danmark og Slovakiet.

– Vi har begge forældre, der er oppe i alderen, så på den måde er det selvfølgelig blevet sværere at være så langt væk. Mine forældre har mulighed for at besøge os med jævne mellemrum, og Nika kan heldigvis tit tage til Slovenien og se sin familie. Man ved jo aldrig, hvad der sker om 10 eller 15 år, men for nu bliver vi i Los Angeles, slår Sonny fast.

De har begge opnået meget i deres karrierer, og de lægger ikke skjul på at de snart er klar til at tage hul på et nyt kapitel sammen.

– Det er ikke nogen hemmelighed at vi gerne vil stifte familie. Og når det sker, så er vi klar, siger han og knuger Nika tæt ind til sig.

– Men det skræmmer mig, at tiden bare flyver afsted. Jeg bliver 40 næste gang, og jeg kan mærke, at tiden er vigtig. Vi er begge begyndt at prioritere vores tid endnu mere. Og det er vigtigt, så man ikke om fem eller 10 år sidder med nogle fortrydelser. Jeg håber vi kan stifte vores egen familie og blive ved med at arbejde med det, vi holder så meget af, slutter Sonny Fredie Pedersen.

Related Posts

Rikke Iversen deler lykkeligt nyt: Har født

Håndboldspiller Rikke Iversen er blevet mor for første gang. Den tidligere landsholdsspiller Rikke Iversen har fået en tidlig julegave. På et opslag på sin Instagram deler hun et billede…

Joan Divine sætter ord på: Derfor måtte forholdet til Michael Olesen opløses

Den dygtige fotograf og kosmetolog forklarer, hvorfor et brud som kærester var nødvendigt. For omverdenen kom det som noget af et chok, da Joan Divine og Michael…

Anne Mette Hansen overrasket efter kampen: Vidste ingenting om det

Anne Mette Hansen bliver overrasket af landstræner Helle Thomsen efter kampen mod Schweiz.Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix Anne Mette Hansen vidste ingenting om, at der fredag aften ventede…

Christoffer Bro er død

Den danske skuespiller og filminstuktør er gået bort i en alder af 90 år Skuespiller og filminstruktør Christoffer Bro er død. Han gik bort den 5. december…

Dronning Mary og kronprinsesse Victoria er ofte faldet for det samme: Nu er det sket igen

Kronprinsesse Victoria og dronning Mary. Foto: Spa/Danapress/Ritzau Scanpix, Hanne Juul Danmarks dronning og Sveriges kronprinsesse shopper de samme steder, tyder en lang række billeder på. Meget tyder…

Armen til højre afslører, hvor billedet af prinsesse Amalia er taget

Prinsesse Amalia blev 22 år søndag den 8. december 2025. Hun er ældste datter af Hollands kong Willem-Alexander og dronning Maxima og dermed tronfølger. Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *