Renée Toft Simonsen og Thomas Helmig har valgt at markere treårsdagen for tabet af sønnen Hugo.
Søndag var det tre år siden, at Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen gik igennem det, som ingen forælder burde.
Her måtte de tage afsked med deres elskede søn, Hugo, der blot blev 24 år gammel.
Det var Thomas, der dengang delte den tragiske nyhed.
– På dit alt for korte livs sidste aften sad vi to sammen i sofaen i din lejlighed. Vi spiste og så ‘Notting Hill’, og vi snakkede, og vi snakkede.
– Du var så fuld af håb, drømme og planer for fremtiden. Jeg var hos dig hele natten, og mens du sov, gav dit lille hjerte op.
Deler rørende ord om tab og sorg
I forbindelse med treårsdagen for det forfærdelige tab har Thomas og Renée valgt at lave to rørende opslag.
Begge har således valgt at dele et barndomsbillede af den kære Hugo, hvortil Thomas også sender et hjerte og en rose.
Renée har i sit opslag valgt at dele en rørende tekst fra romanen ‘Panic Beach’ af forfatteren Sara Stridsberg.
Læser man om romanen, så står der, at nogle af bogens temaer er familie, sorg og tab.
– Dem, som de var engang, eksisterer ikke længere, de der små bylter, som jeg ammede om natten i lyset fra månen, er for længst borte, jeg savner dem, de var, selvom de stadig er her. Det er sådan det er med børn, kigger man væk et øjeblik, så er de pludselig vokset os over hovedet og blevet nogle andre, det er sikkert derfor, man aldrig bliver trætte af dem, fordi de ændrer sig hele tiden.
– Sådan er det ikke med børn, der går bort, de forbliver de samme, som de altid var, de løber for altid omkring på den samme strand, fylder deres små spande med sand og saltvand. Måske elsker man de børn endnu højere, dem, der er muret inde i tiden, dem, der på forunderlig vis bliver stadigt yngre, jo længere tid der går, dem, der brænder langt borte i deres egen ubevægelige flamme. På en måde er det de eneste børn man aldrig mister.
Du kan læse hele Renées rørende opslag herunder.
Vi sender de varmeste tanker til Thomas, Renée og resten af familien i disse dage.
