
Den danske model Helena Christensen så forrygende ud, da hun i mandags var til Fashion Awards i London.
Helena Christensens look har flere gange vakt opmærksomhed, og i mandags skete det igen, da hun deltog i Fashion Awards i London.
Hun var iført en smuk gråblå silkekjole designet af Victoria Beckham, hvis tøj også er et stort hit hos flere kongelige.
Over kjolen hang et gråt sjal, der i den grad fik tankerne ledt tilbage til det gamle Hollywood.
Derudover var den 56-årige model iført smykker fra det danske smykkemærke Pandora, der da også stod bag det glamourøse arrangement.
Looket blev fuldendt med en knaldrød læbestift, der var umulig at overse.