Ny lov i Italien giver livstidsstraf for drab på kvinder

Den særskilte lov mod kvindedrab kommer efter flere chokerende sager og et stort pres fra befolkningen.

Et enstemmigt parlament i Italien har tirsdag vedtaget en lov, der skal gøre kvindedrab til en særskilt lov.

Straffen for at begå denne forbrydelse er som udgangspunkt livstid, afhængig af omstændighederne, skriver den italienske avis La Republicca.

Loven skal gøre op med fænomenet “femicides”, som er drab på kvinder og piger, der begås på baggrund af deres køn.

Der kan med den nye lov straffes med livsvarigt fængsel, hvis drabet sker efter, at kvinden har afvist et forhold uanset relationens varighed, eller hvis drabet er motiveret af diskrimination, had eller forsøg på kontrol og dominans.

Dommer Paola di Nicola, som har været med til at udarbejde loven, fortæller, at målet med loven er at synliggøre de underliggende motiver bag drab på kvinder.

– Denne lov betyder, at vi bliver de første i Europa til at afdække gerningsmændenes egentlige motivation, som er hierarki og magt, siger hun ifølge BBC.

Ifølge TV 2s korrespondent i Italien, Eva Ravnbøl, er det ikke overraskende, at Italien er nået hertil, da landet har været rystet af flere voldsomme sager de seneste år.

Knap hver tredje drab

Tal fra Italiens nationale statistikinstitut ISTAT (Istituto Nazionale di Statistica) viser, at der i 2024 blev dræbt 116 kvinder i Italien, skriver det talienske nyhedsbureau Ansa.

Af de drab var cirka 91 procent af dem femicides. Det svarer til 106 tilfælde, hvilket er knap ét drab hver tredje dag.

Ifølge Eva Ravnbøl er det et samlet Italien, der har råbt på politisk handling for at sætte fokus på kvindedrab.

– Der har ligget et stort pres på politikerne om at skabe større opmærksomhed og gøre mere ved problemet. Derfor ser man også, at loven blev indført af et enstemmigt parlament, hvilket er sjældent i Italien, siger hun.

Men selv om loven har bred politisk opbakning, er der også kritik.

Da størstedelen af de italienske kvindedrab begås af nuværende eller tidligere partnere, bliver det svært at bevise, at motivet er kønnet siger juraprofessor Valeria Torre fra universitetet i Foggia til BBC.

Ifølge hende mangler der hverken beskyttelse eller lovgivning på området.

– Der er ingen juridisk tomrum, der skal udfyldes, siger hun til mediet.

Dræbt og pakket i plastikpose

I november 2023 sendte sagen om den 22-årige Giulia Cecchettin en chokbølge gennem landet, efter hun blev stukket ihjel af sin ekskæreste, som efterfølgende havde pakket hendes krop i poser og efterladt den ved en søbred.

I maj blev 14-årige Martina Carbonaro dræbt, da hun blev slået gentagne gange med en sten af sin 18-årige ekskæreste, Alessio Tucci, fordi hun afviste at blive kærester med ham igen.

– De eksempler på kvindedrab, man har set, har givet Italien et åbent sår. De grusomme sager har rystet befolkningen, og italienerne følte nærmest, at de kendte ofrene. Derfor så man også store demonstrationer og fakkeltog i landet for at sætte fokus på kvindedrab, lyder det fra Eva Ravnbøl.

I Italien har man tidligere diskuteret, om man skulle indføre en sådan lov, men særligt disse sager har været med til at skabe en offentlig debat.

Ingen definition i dansk lovgivning

I Danmark blev der i det første halvår af 2025 registreret 15 sager, hvor politiet efterforskede drab på kvinder. Det var på daværende tidspunkt dobbelt så mange som i hele 2024 og samme antal som i 2023.

Alligevel findes der i den danske straffelov ingen særskilt definition på kvindedrab. For jurist og professor i strafferet, Trine Baumbach, er det heller ikke den rigtige vej at gå.

– Der er ikke nogen grund til at indføre en særskilt lov om kvindedrab i Danmark, fordi vi i forvejen har lovbestemmelser, som kan give livstid. Derimod skal vi modarbejde det patriarkalske syn på kvinder, som vi desværre stadig ser, med forebyggelse og oplysning, siger hun.

Ifølge hende er det ikke hensigtsmæssigt at skelne mellem køn i lovgivningen, selvom de tragiske sager i Italien viser et alvorligt problem.

Udover at indføre en ny lovbestemmelse har man i Italien blandt andet fordoblet støtten til krisecentre og rådgivningscentre samt sat nye initiativer i gang, der skal oplyse og uddanne om vold. Det skriver Giorgia Meloni på det sociale medie X.

– Vi skal fortsætte med at gøre meget mere – hver eneste dag. For at beskytte, forebygge og støtte. For at skabe et Italien, hvor ingen kvinde nogensinde skal føle sig alene, truet eller ikke troet på, skriver hun.

Related Posts

Annette Heick og Jesper Vollmers fødselsdagsgave til sønnen gjorde ham helt målløs

Ægteparret Annette Heick og Jesper Vollmer overraskede deres yngste søn, Storm, men en vild fødselsdagsgave. Hvad giver man en ung mand på 17 år? Ja, det var…

Kung Frederik har lämnat i hemlighet – Christian tar över

Det пya året har sakta meп säkert börjat trampa igåпg och så äveп för de daпska kυпgligheterпa. Meп så här i börjaп av 2026 bestämmer sig kυпgaparet…

Silvia stöttar Sofia och Carl Philip efter privata avslöjandet: ”Är inte lätt att prata om”

Ladda пer Häпts пya app här – пöje och пyheter υtaп betalväggar! Drottпiпg Silvia fyllde 80 år förra året och är eп väldigt familjekär mamma, mormor och farmor…

Bonde söker fru-profilen födde barn hemma – avslöjar galna kostnaden!

Nυ avslöjar Sυsaппa ”Showboпdeп” Karlssoп deп saпslösa prislappeп på hemförlossпiпgeп!– Miп barпmorska kostade cirka 35 000 kroпor, det är liksom eп måпadslöп. Flickväппeп Märthas grova avslöjaпde om Mello-profileп…

Casper Janebrink delar tråkig nyhet – med 18 år yngre kärleken

Casper Jaпebriпk avslυtade 2025 med att sjυпga och showa ihop med Lotta Eпgberg, Daпiel Norberg och Cariп Da Silva i TV4:s Nyårsbiпgo. Blaпd aппat levererade programledar-kvartetteп ett…

Drømmen er gået i opfyldelse for Mathias Gidsel: Men sådan har du med garanti aldrig set ham før

Håndboldstjernen Mathias Gidsel er blevet forvandlet til en tegneseriefigur i Anders And. Mathias Gidsel er en af Danmarks bedste håndboldspillere, og nu har hans succes nået nye…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *