Heino Tralaus liv blev ændret for altid, da han krydsede en jernbaneoverskæringen ved Bjerndrup i Sønderjylland.
Den 15. august sad 63-årige Heino Tralau i førersædet af sin gylletransport og var på vej til et biogasanlæg.

Her skulle han til at krydse en jernbaneoverskæring ved Bjerndrup, som han havde gjort så mange gange før.

Men denne gang skulle den rutinemæssige tur vise sig at ændre hans liv.

For kort før klokken 16.46 kolliderede han med et tog, der var på vej mod Sønderborg med omkring 95 passagerer.

Toget afsporede, og Heino blev slynget ud af sin lastbil. På grund af sine hårde kvæstelser blev han fløjet med helikopter til et sygehus i Flensborg og senere flyttet til Hamborg.

I en uge efter ulykken lå han i koma og svævede mellem liv og død.

– Først var min familie i chok, for de troede ikke, at jeg ville vågne igen, fortæller Heino Tralau.

Lokoføreren, der kørte toget, var også i kritisk tilstand efter ulykken, men overlevede ligesom Heino. Kollisionen kostede dog en 60-årig kvinde livet.

Den besked fik Heino dog først flere uger senere.

– Det er sørgeligt. Det havde jeg ikke set komme. Min familie fortalte mig kun, at lokoføreren var kommet slemt til skade og nogle børn. Efter nogle uger spurgte jeg min søn, og så fortalte han mig det. Jeg tror, at de ventede med at fortælle mig det, til jeg havde det bedre. Det er en skam, og det skal jeg lære at leve med.

Føler du dig skyldig?

– På en måde for jeg kan ikke huske noget, men hvad kan man gøre, for uheldet er sket. Havde der kun været tilskadekomne, så havde det ikke været så slemt for mig, men nu er hun død.

I øjeblikket er Havarikommissionen fortsat i færd med at indhente data og interviews. De understreger, at deres opgave ikke er at placere skyld eller ansvar.

Herunder kan du se, hvordan Heino Tralaus lastbil så ud inden ulykken, og hvordan det så ud efter, hvor gylletransporten landede i majsmarken:

Selve ulykken husker Heino intet af, og der er store huller i hans hukommelse.

– Jeg ved kun, hvad de fortalte mig, da jeg vågnede. At jeg havde været i en togulykke. Andet kan jeg ikke huske, fortæller lastbilchaufføren.

Han husker ikke de to uger, der ledte op til ulykken. Og først den 22. august vågnede han fra sit koma på et privathospital i hjertet af Hamborg.

– Til at starte med anede jeg ikke, hvor jeg var. Det eneste, jeg kunne se, var loftet og lamperne, for jeg kunne ikke bevæge hverken mine arme eller ben.

Og det var der en god grund til, for begge Heinos ben var pakket ind i skruer og stativer. De to efterfølgende måneder tilbragte han på ryggen, mens lægerne forsøgte at redde hans ben.

Heino Tralau i dag. Foto: Foto: Troels Sørensen, tvSyd

Han var på operationsbordet mange gange, men lige lidt hjalp det, og til sidst var lægerne nødt til at tage konsekvensen og amputere begge ben et stykke over knæene.

– Jeg havde jo håbet, at de i det mindste kunne redde et af mine ben. Så havde jeg kunnet mere, og én protese er jo nemmere end to. Det var også det, lægerne håbede på, siger han.

Ifølge Heino var der løbet gylle fra lastbilen ned i sårene på hans ben, som i sidste ende kostede ham dem begge.

Heino Tralau bor i Schafflund, der ligger i Slesvig-Holsten vest for Flensborg. I 40 år har han arbejdet som lastbilchauffør på begge sider af den dansk-tyske grænse.

Senest har han arbejdet for Brdr. Frandsen i Padborg, hvor han kørte gylle frem og tilbage til biogasanlæg, som han også gjorde den 15. august.

Det var her ved Bjerndrup-overkørslen, at ulykken skete den 15. august. Foto: Silas Brandt Lilicrona, tvSyd

Selvom han ikke husker, om signalet ved overskæringen blinkede rødt på dagen, har han før oplevet, at der var fejl i systemet.

– En dag holdt jeg der, hvor det var rødt, men der kom ikke noget tog. Jeg ventede og ventede, men det kom ikke.

Alligevel han har stadig svært ved at forstå, hvordan den voldsomme ulykke kunne ske.

– Jeg har kørt på den strækning så ofte og har også måttet holde der nogle gange. Og jeg har kørt lastbil længe nok til, at det ikke burde ske.

I flere måneder har Heino Tralau nu ligget i sin hospitalsseng i Hamborg. Han ved heller ikke, hvornår han kan vende hjem til sin familie, men håber på, at det bliver før påske.

Heino Tralau. Foto: Foto: Anne Sophie Lindinger, tvSyd

Han er lige så stille gået i gang med genoptræning. For et par uger siden måtte han dog under kniven for 16. gang., fordi der var problemer med arret, hvor hans ene ben er amputeret.

Nu venter han på at få lavet proteser, så han kan komme til at gå igen. Det mener hans læge dog ikke bliver helt nemt, fordi han har fået amputeret så stor en del af låret.

– De mener, at jeg højst sandsynligt kan komme til at gå igen, men jeg kommer nok ikke til at kunne gå langt. Det bliver også svært på grund af min alder, men jeg forsøger det alligevel. Jeg vil gerne kunne gå igen, siger Heino Tralau.