
– Da han kom hen imod mig, tænkte jeg: “Brystvorter! Brystvorter! Brystvorter!”, fortæller Kate Winslet om det pinlige møde med kong Charles.
Da Kate Winslet mødte kong Charles i juni i forbindelse med The Kings Foundation, var hun klædt i et elegant hvidt sæt.
Men hvis man skruer tiden cirka 30 år tilbage, var skuespillerinden ikke lige så heldig i sit valg af outfit, da hun mødte den daværende prins.
Verdenstjernen fortæller, at hun i 1996 troppede op til premieren på “Sense and Sensibility” i et helt gennemsigtigt blondelook, der ikke overlod meget til fantasien. Dengang var hun 20 år.
– Gudskelov havde jeg taget en frakke på, for da han (kong Charles, red.) kom hen imod mig, tænkte jeg: “Brystvorter! Brystvorter! Brystvorter!”
Heldigvis nåede Kate Winslet at dække sig til med frakken, inden hun hilste på Charles.