Kærlighed, bolle-tøj og krisehåndtering: Sådan gik året i kongehuset – News

Det har været et travlt år i den kongelige familie – ikke mindst for de største af Frederik og Marys børn, der har haft rigeligt at se til

Der var både fest og farver i kongehusets 2025 – og på et tidspunkt fik 18-årige Isabella vist også tømmermænd af en helt bestemt beklædningsgenstand.
 Foto: Hanne Juul

Det herrens år 2025 begyndte for kronprins Christians vedkommende for alvor på en råkold morgen lige uden for Slagelse, da han mødte ind på Antvorskov Kaserne for at gå i gang med at aftjene sin værnepligt.

Siden har han tilbragt mangt en morgen i det vestsjællandske terræn i dækning for eventuel fjendtlig ild under sine øvelser.

Men kronprinsen er altså blevet ramt alvorligt – lige i hjertet af Amors pil.

Således kunne SE og HØR i løbet af sommeren afsløre, at Christian i sin sparsomme fritid kysser på en jævnaldrende, tidligere parallelklassekammerat fra Ordrup Gymnasium, Emma.

Det brandvarme par har endda holdt ilden kørende i noget tid efterhånden. For da de tog til Cannes på sommerferie sammen i år, var det angiveligt ved at være en tradition – parret var ifølge SE og HØRs oplysninger på kærlighedsferie selvsamme sted allerede i 2024.

Fortsætter i trøjen

Den 20-årige kvinde er dog ikke det eneste, som Christian er faldet pladask for. Det er han også for soldaterlivet, som altså tog sin begyndelse i februar, og som stadig er godt i gang.

Da værnepligten var afsluttet, besluttede Danmarks næste konge sig for at beholde uniformen på og forblive i Slagelse.

Her er han nu godt i gang med en uddannelse som løjtnant, der varer to år.

Man skulle tro, at en ung mand i kongens klæ’r havde nok at se til med at pudse støvler og stå ret i tide og utide. Men samtidig med de faste gøremål har kronprinsen også ageret som rigsforstander, hver gang kongen har været ude af landet.

I løbet af 2025 er det hele 52 dage, hvor Christian har fungeret som landets de facto regent i mangel på landets monark, som har været ude af landet på enten ferie eller officielle opgaver.

I foråret festede hele Danmark med ved aftenkaffen, da prinsesse Isabella med pomp og pragt blev fejret på sin 18-års fødselsdag med alt, hvad sådan en begivenhed kan trække.

Da det blev sommer, fik mange så kaffen galt i halsen, da SE og HØR fandt ”Bella” under Smukfest i Skanderborg iført en noget andet mundering, end under hendes glamourøse fødselsdag.

”Bollede ham i går” stod der på t-shirten, der godt nok skulle være en hyldest af hendes musikalske helte fra Suspekt, men som i manges øjne så noget forkert ud på en prinsesse.

– Hvis min datter rendte rundt med sådan en t-shirt, så ville jeg stoppe det. Hvad er det for et signal at sende, at man bare knalder med hvem som helst? Vi skal da sende det modsatte, sagde Casper Christensen, der blev støttet af den politiske kommentator Jarl Cordua:

– Kongehuset skal optræde med stil, elegance, klasse og værdighed, forklarede han.

Ikke bare til te

Isabella fik dog støtte af Jim Lyngvild:

– Vi gik forrest med pornoen, vi gik forrest med seksuel frigørelse, vi gik forrest med homoseksuelle vielser. Nu går vi forrest med, at prinsesser ikke skal sidde til pynt og drikke te, sagde han til TV2, der lige som medier fra Storbritannien, Australien og mange andre steder i verden fik øjnene op for historien.

Derhjemme var mor Mary ikke helt klar på, at hendes nymyndige datter var trukket i netop dét outfit.

– Min første tanke var: ”Er du helt væk”, svarede dronning Mary, da hun blev spurgt om sin holdning til Isabellas beslutning om at tage bolle-t-shirten på.

– Men lad os nu sige det sådan, at nogle beslutninger er bedre end andre, sluttede dronningen diskussionen.

Det var mest for fornøjelsens skyld, at kong Frederik, 57, pudsede frømandsevnerne af og kastede sig ud i en hæsblæsende svævebane på Færøerne, men 2025 blev et år, hvor han flere gange måtte træde i karakter på kongerigets vegne.

I april blev han pludselig sendt på rundtur i Grønland for at signalere, at den enorme del af Rigsfællesskabet altså hører til Danmark, selv om den nyindsatte præsident i USA vil det anderledes.

Og i oktober indledte han sammen med sin bedre halvdel en turné i de baltiske lande i Letland for at understrege over for den russiske præsident, at Danmark støtter vores allierede derovre.

Related Posts

Annette Heick og Jesper Vollmers fødselsdagsgave til sønnen gjorde ham helt målløs

Ægteparret Annette Heick og Jesper Vollmer overraskede deres yngste søn, Storm, men en vild fødselsdagsgave. Hvad giver man en ung mand på 17 år? Ja, det var…

Kung Frederik har lämnat i hemlighet – Christian tar över

Det пya året har sakta meп säkert börjat trampa igåпg och så äveп för de daпska kυпgligheterпa. Meп så här i börjaп av 2026 bestämmer sig kυпgaparet…

Silvia stöttar Sofia och Carl Philip efter privata avslöjandet: ”Är inte lätt att prata om”

Ladda пer Häпts пya app här – пöje och пyheter υtaп betalväggar! Drottпiпg Silvia fyllde 80 år förra året och är eп väldigt familjekär mamma, mormor och farmor…

Bonde söker fru-profilen födde barn hemma – avslöjar galna kostnaden!

Nυ avslöjar Sυsaппa ”Showboпdeп” Karlssoп deп saпslösa prislappeп på hemförlossпiпgeп!– Miп barпmorska kostade cirka 35 000 kroпor, det är liksom eп måпadslöп. Flickväппeп Märthas grova avslöjaпde om Mello-profileп…

Casper Janebrink delar tråkig nyhet – med 18 år yngre kärleken

Casper Jaпebriпk avslυtade 2025 med att sjυпga och showa ihop med Lotta Eпgberg, Daпiel Norberg och Cariп Da Silva i TV4:s Nyårsbiпgo. Blaпd aппat levererade programledar-kvartetteп ett…

Drømmen er gået i opfyldelse for Mathias Gidsel: Men sådan har du med garanti aldrig set ham før

Håndboldstjernen Mathias Gidsel er blevet forvandlet til en tegneseriefigur i Anders And. Mathias Gidsel er en af Danmarks bedste håndboldspillere, og nu har hans succes nået nye…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *