Jeпs Jacob Tychseп fylder 50: Jeg kaп ikke rigtig forstå det

Tirsdag den 19. november fylder Jens Jacob Tychsen 50 år. Han kan ikke rigtig forstå, hvor årene er blevet af, fortæller skuespilleren.

I efteråret har Jens Jacob Tychsen sammen med Lars Ranthe og Mads Wille været aktuelle på Bellevue Teatret med forestillingen ”Kunst”.

Onsdag den 19. november spiller de for sidste gang, men et veloverstået stykke arbejde er ikke det eneste, Jens Jacob Tychsen kan fejre den dag.

19. november fylder han nemlig også 50 år.

Der er faldet ro på

Det er ikke noget, der har fyldt så meget i hans egen bevidsthed, men når skuespilleren tænker over det, er det lidt mærkeligt, fordi han på nogle punkter føler sig yngre.

– Jeg kan ikke rigtig forstå det. Der er mange år, der bare er blevet væk. Men det er ikke fordi, jeg ikke kan lide at blive ældre, siger han til BILLED-BLADET og uddyber:

– Jeg synes bare, man tossede for meget rundt i ungdommen. Jeg kan meget godt lide, der falder lidt mere ro over det hele. Det passer meget godt til mig. Jeg er jo lidt gammeldags og har altid haft en gammel sjæl, siger Jens Jacob Tychsen.

Drømte ikke om at blive kendt

Han har aldrig været så meget for hurlumhej, røde løbere og den slags. Han synes, det er for overfladisk.

– Jeg har en god ven og kollega, som jeg i tidernes morgen havde en snak med, hvor jeg spurgte, hvad han drømte om. Han ville gerne være kendt. Det fattede jeg ikke en skid af, siger Jens Jacob Tychsen.

I de første mange år af sin karriere spillede han masser af store og dramatiske roller på teatret, og han medvirkede også i serier som ”Rejseholdet”, ”Forbrydelsen” og ”Borgen”.

Men det var først, da ”Badehotellet” kom ind i billedet, at han blev en af dem, som folk vendte sig om på gaden efter.

I december er han aktuel i genudsendelsen af julekalenderen ”Theo & Den Magiske Talisman”, og til april kan man opleve Jens Jacob Tychsen i hans nye show ”Toner fra Badehotellet”, der får premiere i Glassalen i Tivoli.

Læs hele det store interview med Jens Jacob Tychsen i BILLED-BLADET nr. 46, der er på gaden nu.

Jens Jacob Tychsen er til foråret aktuel med showet "Toner fra Badehotellet".

Jens Jacob Tychsen er til foråret aktuel med showet “Toner fra Badehotellet”.

Related Posts

Tidligere “Kærlighed hvor kragerne vender”-deltager har født

Christie Bruun, der var med i sæson tre af “Kærlighed hvor kragerne vender”, er blevet mor til en lille søn.  Det fortæller hun i et opslag på Instagram,…

Derfor trak Oh Land sig: Nyfødt datter ramt af kræft

Nu bryder den tidligere “X Factor”-dommer tavsheden og fortæller, hvordan familien har været igennem et sandt mareridt de seneste måneder.  Det kom som et chok, da Nanna…

Festtelt i den private have: Frederik optrådte på scenen med kopiband

Kong Frederik og dronning Mary. Foto: René Schütze Frederik blev fejret for fuld musik. Vi tæller ned til jul med 24 kongelige låger. I dag den 6….

Udenlandsk medie om kongefamiliens glimt fra hjemmet: Hemmelig hentydning til bryllup

Kong Frederik og dronning Mary skal holde jul med alle børnene og dronning Margrethe på Amalienborg.Foto: Martin Høien Når kong Frederik og dronning Mary pynter op til…

Hårdt ramt af sygdom: Michael Olesen indlagt på hospitalet

Michael Olesen, som nok bedst er kendt fra ’Vild med dans’, har været hårdt ramt sygdom af de seneste uger. Og det hele kulminerede i weekenden, hvor…

Udenlandsk medie om kongefamiliens glimt fra hjemmet: Hemmelig hentydning til bryllup

Kong Frederik og dronning Mary skal holde jul med alle børnene og dronning Margrethe på Amalienborg. Foto: Martin Høien Da det danske kongehus offentliggjorde nye billeder inde…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *