
Sex and the City-stjernen Kim Cattrall sagde torsdag ja til sin mangeårige kæreste Russell Thomas ved en intim ceremoni i London.
Det amerikanske magasin People skriver, at Sex and the City-stjernen Kim Cattrall torsdag den 4. december er blevet gift med sin mangeårige kæreste Russell Thomas ved en intim ceremoni i London.
Magasinet kan også helt eksklusivt vise flotte billeder fra brylluppet, hvor man kan se bruden i en smuk Dior-kreation.
En sød detalje er, at Kim Cattrall blev stylet til brylluppet af Patricia Field, der også designede hendes kostumer til den populære serie.
Kun 12 gæster overværede vielsen i Chelsea Old Town Hall.
Kim Cattrall, 69, mødte lydingeniøren Russell Thomas, 55, i 2016 hos BBC, da hun deltog i en episode af Woman’s Hour.

Kim Cattrall og Russell Thomas til The Fashion Awards 2025 i London den 1. december.
Foto: Scott A Garfitt/AP/Ritzau Scanpix
Kim Cattrall har tidligere været gift med Mark Levinson, Andre J. Lyson og Larry Davis.
Kim Cattrall spillede rollen som Samantha Jones i den ikoniske serie Sex and the City fra 1998 til 2004.