Hollywood-stjernes søn anholdt for drab

Rob Reiner og hans hustru blev fundet døde i deres hjem søndag.

Den amerikanske filminstruktør Rob Reiners søn, Nick Reiner, er mandag blevet arresteret og varetægtsfængslet.

Det skriver BBC på baggrund afLos Angeles County Sheriff’s Department oplysninger (LASD).

Det sker efter, at Rob Reiner og hans hustru, Michelle Singer Reiner, blev fundet døde i deres hjem i den amerikanske storby Los Angeles søndag.

LASD oplyser, at den 32-årige er blevet sigtet for en forbrydelse af alvorlig grad. De siger, at han blev anholdt klokken 21.15 lokal tid søndag og sigtet klokken 05.04 mandag ifølge BBC.

Formentlig stukket med kniv

Søndag oplyste Los Angeles Politi, at de efterforsker dødsfaldene som en drabssag. Det var ifølge CNN et af Rob Reiners familiemedlemmer, der fandt de to afdøde på adressen.

NBC News og Los Angeles Times har talt med unavngivne kilder tæt på efterforskningen og på familien, og ifølge de to medier er parret blevet stukket med kniv. Det har myndighederne ikke kommenteret.

Generelt var der sparsomme oplysninger på pressemødet søndag aften lokal tid, da efterforskningen var på et tidligt stadie, lød det.

Medvirket i flere film

Rob Reiner er først og fremmest kendt som instruktøren bag film som “Da Harry mødte Sally”, “Et spørgsmål om ære” og “Præsident på frierfødder”.

Han har også selv medvirket i flere film som skuespiller samt produceret og skrevet manuskript til flere film.

Guvernør i delstaten Californien, hvor Los Angeles ligger, Gavin Newsom kalder dødsfaldene et “tragisk tab” i en udtalelse.

– Rob vil blive husket for sin bemærkelsesværdige filmografi og for sit ekstraordinære bidrag til menneskeheden, lyder det fra Newsom.

Rob Reiner og Michelle Singer Reiner har sammen tre børn: Jake, Nick og Romy.

Derudover er Rob Reiner også far til Tracy, som han har fra sit første ægteskab. Det var med skuespilleren Penny Marshall.

I denne artikel fremgik det tidligere, at Nick Reiner var varetægtsfængslet med en kautionssum på 4 millioner dollars. Myndighederne har dog senere korrigeret oplysningerne, og der er ikke mulighed for løsladelse mod kaution i sagen.

Related Posts

Jakob Ellemann-Jensen køber hus til 17,5 millioner: Når ikke sin mor til sokkeholderne

Den tidligere danske politiker har købt et nyt og stort hus, men det kan slet ikke sammenlignes med det beløb, som hans mor har handlet hus for….

Claes Bang er helt ærlig: Kan ikke få arbejde i Danmark

Det er sjældent, at vi danskere får lov til at se Claes Bang på skærmen i danske film og serier – nu sætter han ord på hvorfor….

Vicki Berlin mistede sin far: Det var voldsomt!

Vicki Berlins far døde efter flere års sygdom, og det var en voldsom omgang for skuespilleren og hendes familie. Der blev ikke meldt en konkret årsag ud,…

Sikke et tilfælde: Maria Fantino afslører, hvordan hun blev husejer

“X Factor”-værten Maria Fantino har købt et hus, men det hele kom i stand på noget tilfældig vis. Maria Fantino har mildt sagt haft et begivenhedsrigt år….

Søren Pape Poulsens mor blev enke i år: Sådan bliver hendes jul

Ruth Poulsen er heldigvis omgivet af omsorgsfulde mennesker, efter hun mistede først sin søn og dernæst sin mand. 2. marts 2024 oplevede Ruth Poulsen det, der er…

“Robinson”-dramaet eskalerede i Danmark: Nu reagerer Anton Basbas

“Robinson”-vinderen Anton Basbas mener, at deltagerne skulle have holdt dramaet for sig selv efter hjemkomsten fra “Robinson Ekspeditionen”Hvis du har fulgt med i dette års “Robinson Ekspeditionen“,…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *