
Nina Ettrup Larsen, der har medvirket i “Gift ved første blik” er blevet ramt af amors pil.
Det endte ikke med den store kærlighed for Nina Ettrup Larsen, da hun sidste år deltog i kærlighedseksperimentet ”Gift ved første blik”.
Her blev hun matchet med Rolf, og helt fra begyndelsen gik de skævt af hinanden, og de nåede aldrig at finde melodien, og derfor lod de sig i sidste ende skille.
Men nu er der godt nyt på kærlighedsfronten.
Nina bekræfter over for SE og HØR, at hun har set en ny flamme siden i sommer, hvor de mødte hinanden på en festival i Jylland.
– Det der med at føle, man er et hold, at man har en makker, og at man har sådan en “plus en” til livet. Det er virkelig dejligt. Det der med tosomhed, det er virkelig skønt, fortæller Nina til mediet.
Annonce
Hun fortæller videre, at de tager det stille og roligt, men de er noget til et sted, hvor de ikke dater andre og er ved at finde ud af, om de skal være kærester eller ej.
I sidste års sæson af ”Gift ved første blik” var det kun Morten og Søren, som valgte at forblive gift, men kort tid efter tv-optagelserne var forbi, kunne de ikke få forholdet til at fungere og blive skilt.