
Cecilie Schmeichel er blevet en bedre mor og kone, efter hun har tabt sig, fortæller hun.
Onsdag aften vrimlede det med gæster på den blå løber i Empire Bio, da der var premiere på filmen ”Mand Op”, og blandt de mange inviterede var Cecilie Schmeichel.
Hun har netop medvirket i ”Feltet” på TV 2 Charlie, men siden optagelserne, som fandt sted sidste år, er der sket en stor forandring. Influenceren har nemlig været igennem et større vægttab – præcis hvor mange kilo der er røget, ønsker hun dog ikke at dele.
Træner hver dag
– Jeg har det godt, og det har været hele formålet, sagde Cecilie Schmeichel til premieren.
– Jeg træner hver dag. Nogle gange to gange om dagen. Jeg har fundet glæden ved det. Jeg havde brug for at tage styringen tilbage og for at være en bedre mor og kone og også sørge for, at jeg passer på mig selv, så jeg er her i længere tid. Jeg havde brug for at komme tilbage i noget, der var lidt lettere, forklarede hun videre om sit nye look.
Cecilie Schmeichel er gift med Joakim Pilkær, som hun har to børn med.