
Den tidligere håndboldspiller Camilla Andersen har sit eget firma, hvor hendes ægtefælle også arbejder.
Camilla Andersen gik stille med dørene, da hun i 2016 giftede sig med sin store kærlighed.
Hun holdt nemlig brylluppet hemmeligt og afslørede først nyheden to år senere, i 2018.
Den tidligere håndboldspiller har nu i syv år været gift med Charlotte Røseler Pedersen.

Camilla Andersen og hustruen Charlotte
Foto: Dan Mariegaard
Parret deler ikke kun bopæl, men er også kollegaer. De arbejder nemlig i samme firma.
Camilla Andersen er indehaver af rejsebureauet Travel Sense A/S, der hjælper med at arrangere grupperejser til virksomheder.
Og her arbejder hendes hustru også. Charlotte Røseler Pedersen er partner i Travel Sense A/S. Det fremgår af firmaets hjemmeside.
Charlotte har desuden to børn fra et tidligere forhold.
Ægteparret satte i august 2023 deres liebhavervilla i København til salg for hele 45 millioner kr.
Udover at have sin egen virksomhed, så kan Camilla Andersen opleves på skærmen som håndboldekspert på DR.