
Departementschef Barbara Bertelsen mødte op til nytårskur og -taffel på Amalienborg i et elegant, pink glimmerlook.
Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen lyste flot op på Amalienborg Slotsplads, da hun ankom til kong Frederik og dronning Marys nytårskur og -taffel torsdag aften.
Her havde kongeparret traditionen tro inviteret regeringen, Folketingets formand, repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet til flot festivitas på Amalienborg Slot.
(artiklen fortsætter under billedet)

Departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen til nytårskur og -taffel på Amalienborg 1. januar 2026.
Foto: Lars H. Laursen
Barbara Bertelsens kjole bestod af flere lag tyl i en fornem, hot pink farve samt en stor mængde pailletter, og ærmerne var holdt i et enkelt transparent lag, der gav looket en luftig effekt.
Annonce
Da hun ankom til festlighederne kunne hun fortælle BILLED-BLADET, at kjolen er nogle år gammel.