Private venner og en fætter – men ingen kvinder: Det siger gæstelisten om kong Frederiks kongejagt

Kong Frederik ved en tidligere kongejagt.

Kong Frederik ved en tidligere kongejagt.

Foto: Hanne Juul

Det er den “trofaste kreds”, som onsdag er blevet inviteret med på kongejagt. Det fremgår af gæstelisten, som kongehuset har offentliggjort.

I disse måneder afholder kong Frederik tre kongejagter, og onsdag er turen gået til Gribskov i det nordlige Sjælland. Og netop denne kongejagt skiller sig ud.

Udover at dagen afsluttes med et jagttaffel, hvor kongeparret er værter, er der til denne kongejagt sammensat en gæsteliste, der syner mere ”venskabelig”.

Mens der både var inviteret skovridere, direktører, formænd for diverse foreninger og en enkel naturvejleder med, da kong Frederik førte an i Klosterheden tidligere på måneden, er det denne gang private venner og familie.

På gæstelisten, som kongehuset har offentliggjort, fremgår det, at kongens fætter fra Tyskland, prins Gustav, og nære venner, såsom Peter Heering, Jeppe Handwerk og lensgreve Christoffer Knuth, er blandt dagens jagtkammerater. Men det er ikke usædvanligt for Gribskov-kongejagten.

Annonce

Der er noget, der tyder på, at rammerne for denne jagt adskiller sig fra de andre – og det siger noget om, at kong Frederik holder fast i traditionen med at invitere kongehusets ”trofaste kreds”.

Kongejagternes historie går tilbage til 1600-tallet, hvor de danske konger begyndte at anvende større skovområder som kongelige jagtrevirer. Og her var det i høj grad medlemmer af de gamle adels- og godsejerslægter og andre fornemme folk med tilknytning til kongehuset, som blev inviteret med.

Nu er det i lige så høj grad repræsentanter fra det officielle Danmark. Men i Gribskov er det mere eller mindre kongeparrets nærmeste venner, som tæller kammerherrer, hofjægermestre, godsejere, grever og baroner.

En anden ting, der falder i øjnene, er, at der ikke er en eneste kvinde på gæstelisten – og det går igen for jagterne i Gribskov, hvilket det har mødt kritik. Kongehuset var dog i 2022 ude at kommentere, og her lød det fra kommunikationsafdelingen til B.T.:

”Det er dog værd at bemærke, at Kongejagten i Grib Skov er en riffeljagt, og mindre end fem procent af danske riffeljægere er kvinder ifølge de seneste tal, vi har fra Danmarks Jægerforbund.”

OPGAVE: Dronning Margrethe afholder Kongejagt i Gribskov. Her morgen parole.STED: Fredensborg slotJOURNALIST: Ulrik UlriksenFOTOGRAF: Hanne Juul DATO: 20221118

Også tidligere år er den kongelige families private venner blevet inviteret med til kongejagten i Gribskov. Her ses blandt andre Peter Heering, Fritz Schur, prins Gustav, grev Christian Ahlefeldt-Laurvig og lensgreve Bendt Wedell.

Foto: Hanne Juul

Det er dog ikke ensbetydende med, at damerne ikke tager del i den kongelige jagtbegivenhed – tværtimod.

Mens herrerne går på jagt i skoven, samler dronning Mary damerne. Hvad der præcis er planlagt, vides ikke. Men det kan være Mary gør som sin svigermor, dronning Margrethe gjorde i sin tid og inviterede veninderne med på en ”hemmelig udflugt”.

Jagtarrangementet afsluttes med, at de alle samles på Fredensborg Slot, hvor kong Frederik og dronning Mary er værter ved et jagttaffel.

BILLED-BLADET har været i kontakt med kongehuset, som ikke ønsker at kommentere gæstelisten til kongejagten i Gribskov.

Related Posts

Bojana Popovic kommer med klar udmelding om Anja Andersens valg: Det er synd

Landsholdets assistenttræner Bojana Popovic er klar i mælet, når det kommer til Anja Andersen, der har haft stor indflydelse på dansk håndbold. For Bojana Popovic, der er…

Martin Johannes Larsen holder pause fra skærmen: Årets private højdepunkt venter

Efter en virkelig travl tid tager Martin Johannes Larsen en pause fra skærmen, for nu skal en stor privat begivenhed fylde alt. Hele efteråret har Martin Johannes…

Familietræf til julestue: Helle Hertz havde sin kendte søn Anders med

82-årige Helle Hertz var blandt deltagerne til Skuespillerforeningens julestue, hvor hun var sammen med sin kendte søn. Skuespillerforeningen af 1879 har en fast tradition hvert evig eneste…

Lars Løkke Rasmussen udelod det i Året der gak: Røber hvad han ville have sagt i sin takketale

Da Lars Løkke Rasmussen vandt ”Årets yndlingsoffer” i ”Året der gak”, holdt han sig ikke helt til den skrevne takketale. Der bliver taget humoristisk hånd om årets…

Derfor trak Oh Land sig fra “X Factor”: Nyfødt datter ramt af sjælden kræftsygdom

Oh Lands nyfødte datter fik konstateret en sjælden og hurtigvoksende kræftsygdom, fortæller den tidligere “X Factor”-dommer Der blev ikke knyttet mange ord til, hvorfor Drew Sycamore ud…

Anders W. Berthelsen og Trine Dyrholm dukker pludselig op: Hædrer Ditte Hansen og Louise Mieritz med ærespris

I ”Året der gak” blev Ditte Hansen og Trine Dyrholm overrasket af kollegerne Anders W. Berthelsen og Trine Dyrholm. Showet ”Året der gak” byder ofte på overraskelser,…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *