
Dronning Mary.
Foto: Hanne Juul
Dronning Marys gudbarn, baron Holger Reedtz-Thott, flytter i januar for en periode til Australien.
Det må varme dronning Marys hjerte – til januar rejser baron Holger Reedtz-Thott, 19, som hun stod gudmor til ved hans dåb i 2006, til Australien.

Dronning Mary var i 2021 med som gæst, da hendes gudsøn, Holger Reedtz-Thott, yderst til højre, blev konfirmeret i Herlufsholm kirke. Fra højre er det Holger søster, Eloise, baronparret, og Holgers bror Ludvig Reedtz-Thott.
Foto: Lars H. Laursen
Det fortæller hans stolte mor, dronningens veninde baronesse Helle Reedtz-Thott fra Gavnø Slot, til BILLED-BLADET.
– Holger har været i militæret på Bornholm og skal til januar rejse til Australien i tre måneder, hvor han kommer til at arbejde på kvæg- og fårefarme. Det er et eventyr, som han ser rigtig meget frem til, og jeg glæder mig på hans vegne, lyder det fra baronessen.
Holger Reedtz-Thott begyndte i august som værnepligtig i flåden på Bornholm, og nu venter nye spændende udfordringer ham.
Dronning Mary kan måske komme med gode råd og tips til sin gudsøn, i det hun er vokset op på den australske ø Tasmanien og senere arbejdede i Melbourne og Sydney.Del artikel