Kirsten Schwalbe nærmer sig de 112 år. I år er det største juleønske verdensfred og så håber hun at kunne skrive danmarkshistorie i det nye år.

Det er altid en hjertevarm velkomst, som møder en, når man træder ind ad døren hos Danmarks ældste. For selvom Kirsten Schwalbe så småt nærmer sig de 112 år, er hun stadig kvik og fuld af liv.
Hun bor stadig for sig selv og klarer sig også uden alt for meget hjælp i hverdagen, og det drømmer hun om at gøre længe endnu.
– Jeg håber da, at jeg kan slå rekorden næste år, lyder det med et lille grin.
Rekorden hun hentyder til, er titlen som ’Danmarks ældste nogensinde’, som har levet hele livet i Danmark. Den kan Kirsten Schwalbe prale af, hvis hun stadig er her den 11. oktober næste år.
– Det er jeg nok så, lyder det prompte fra alderspræsidenten.
– Det er i grunden underligt at tænke på, hvor meget jeg har oplevet, siden jeg fyldte 100 år. Det er da mærkeligt, siger hun med et smil og en let rysten på hovedet.
Juletraditioner og minder
Vi er taget på besøg i anledningen af julen. Til en snak om juletraditioner, minder og ønsker.
Og en af de faste traditioner hos Kirsten har altid været at bage vaniljekranse.
– Det har jeg gjort hver eneste jul. Det er nok blevet til flere tusinde, fortæller hun.
Så hun har da også en opskrift liggende. I en bog fra 1952, som vi kaster os over sammen, for at sørge for, at juletraditionen stadig lever.
For det er altså bare ikke det samme, hvis de ikke er hjemmebagte.
– Dem man køber, de smager ikke af noget. Det er bare ikke det samme, fortæller hun.

Det er nogle gange de små ting, som hjemmebagte småkager og lignende, der gør jul til noget særligt.
Faktisk er Kirsten Schwalbes stærkeste minde om juleaften mere end 100 år gammelt. Men hun fortæller stadig om det med glød i øjnene.
– De skønneste jul, var da jeg var barn. Her tændte min far og mor lysene på juletræet inde i ’den pæne stue’, og vi skulle vente udenfor. Så slog de dørene op ind til stuen, og det glemmer jeg aldrig det syn af juletræet derinde. Det var noget så skønt.

Ønsker og drømme
Selvom det er 112’te gang, at hun skal holde jul. Så er der stadig lidt på ønskelisten. Det vigtigste får hun næppe lige med det første:
– Jeg drømmer bare om fred i verden. Alt ville være nemmere for os alle sammen, hvis vi kunne afskaffe krig, siger hun.
Så er der trods alt større sandsynlighed, for at en af de to andre ønsker ligger under træet i år.
– I kommer til at grine af mig, men jeg ønsker mig altså nogle nye tøfler og en lommelygte. For taber jeg noget under sofaen, så er det så mørkt, at jeg ikke kan finde det, lyder det med et grin.