Har været omgærdet af mystik: TV 2 har fået fingre i dansk tv-serie

Den danske tv-serie ”Den gode stemning” har været genstand for meget undren. Nu røber TV 2 gode nyheder.

Det seneste år har tv-serien ”Den gode stemning” været omgærdet af mystik.

For da den kom ud tidligere på året, var det dog ikke til et dansk publikum på trods af, at det er en dansk serie.

Tv-serien, som har Iben Hjejle og Pilou Asbæk i hovedrollerne, kunne dengang streames i England, USA, Tyskland, Spanien og Australien.

Men det er først nu, den kan streames i Danmark. Det røber TV 2 i en pressemeddelelse.

For TV 2 har nemlig købt ”Den gode stemning” af Viaplay, som har haft serien liggende.

– TV 2 har en stor og vigtig ambition om at levere dansk kvalitetsindhold til alle danskere, og her greb vi chancen for at udvide vores store fiktionstilbud med en rigtig stærk serie. Hverken branchen eller seerne er tjent med, at god dansk fiktion ikke kommer ud og møder publikum, og vi er derfor glade for og stolte over, at vi nu kan give danskerne en tidlig julegave med en dramaserie, hvor nogle af Danmarks største stjerner leverer en pragtpræstation, fortæller TV 2’s indholdsdirektør, Lotte Lindegaard.

Serien følger søskendeparret Eva og Mads, spillet af Iben Hjejle og Pilou Asbæk, der bor dør om dør med deres familier i København.

Hun er arkitekt og har overtaget familiens arkitektfirma, mens han arbejder som musiklærer, men drømmer om at gøre comeback som musiker.

Udadtil ligner de en velfungerende familie, men de kæmper med indre dæmoner og destruktive mønstre. Evas karriere går ikke helt som ventet, og hun har en hemmelig affære, mens Mads forsøger at undertrykke sine knuste drømme med et voksende misbrug.

Foruden de to hovedroller spiller stjerner som Rasmus Botoft, Thomas Hwan, Tammi Øst, Marijana Jankovic og Evin Ahmad med i serien, der er skrevet af Kaspar Munk og forfatter Lone Hørslev.

”Den gode stemning” har premiere den 15. december på TV 2 Play og TV 2.

Related Posts

Sarah Grünewald tog ufrivillig pause fra Botox: Så skete der noget overraskende

Sarah Grünewald tog ufrivillig pause fra Botox: Så skete der noget overraskende

Tv-værten fik en ufrivillig pause fra sine forskønnende behandlinger og opdagede en overraskende “bivirkning”. Hvis man vil holde rynkerne for døren, kan man ty til mange midler….

Tidligere TV 2-praktikant reagerer på Jes Dorph-Petersens sejr: Et helvede

I december 2020 blev Jes Dorph-Petersen fyret fra sit job hos Nordisk Film TV, hvor han var vært på TV 2-programmet Go’ Aften Live. Fyringen skete på baggrund…

22-årig sigtet for drab på familiemedlem

Den 58-årige var ramt af stik i kroppen, og hans liv stod ikke til at redde. Efterforskningsleder betegner det som en tragisk og voldsom sag. En 22-årig…

Prinsesse Josephine flytter hjemmefra: Det skal hun nu

Prinsesse Josephine har byttet Kildegård Privatskole i Gentofte ud med Spir Efterskole i Snaptun ved Juelsminde. Ifølge Kongehuset har kong Frederik og dronning Marys 14-årig datter efter…

Signe Lindkvist anklager ekskæresten: – Jeg var fanget i et net af løgne og utroskab

Tv-vært Signe Lindkvist pyntede på sandheden, da hun tidligere i år udtalte sig om bruddet fra Mads Ulrick Holmstrup. Nu anklager hun ham for utroskab– Det er…

Kongehuset afslører hemmeligt Kenya-besøg: Dronning Mary endte blandt affaldssamlere og midt i mangroveskove

Besøget blev gennemført uden offentlighed fik besked først. Og det er der en ganske god grund tilDet har formelt været holdt skjult indtil nu, men kongehuset har…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *