
I ”Året der gak” blev Ditte Hansen og Trine Dyrholm overrasket af kollegerne Anders W. Berthelsen og Trine Dyrholm.
Showet ”Året der gak” byder ofte på overraskelser, men én af de helt store skete hen mod slutningen.
For pludselig dukkede Anders W. Berthelsen og Trine Dyrholm op på scenen.
Over melodien til ”Hvad skal vi med kvinder”, sang de to kolleger om Ditte Hansen og Louise Mieritz’ mange meritter.
For det var nemlig en overraskelse tilegnet makkerparret.
Ditte Hansen og Louise Mieritz blev nemlig modtagerne af æresprisen ”Storm Prisen” til ”Året der gak”.
Da sangen var ovre, satte Anders W. Berthelsen og Trine Dyrholm, der begge har arbejdet med Ditte Hansen og Trine Dyrholm, i en tale ord på, hvor stor betydning deres arbejde har.
Ditte Hansen og Louise Mieritz kom selv på scenen for at takke for hæderen.
Annonce
– Sikke en overraskelse! Vi er meget rørte. Vi skal jo sige tak for den her kæmpe ære. Tak til alle, vi har arbejdet med nogensinde. Tak til dem, der har støttet os og haft vores ryg, lød det fra Louise Mieritz.
– Tak til publikum. Alle, der har fulgt os. Tak for kærligheden, som vi vil blive ved med at sende tilbage, fulgte Ditte Hansen op.
Det ville naturligvis ikke være en tale fra Ditte Hansen og Louise Mieritz uden, der blev lavet sjov.
Annonce
– Vi gik ind og læste, hvad den her pris gives for, og den gives til personer, hvis humor har vist sig at være vigtig og langtidsholdbar. Det er lidt tørt, men der er vi også nogle gange, sagde Louise Mieritz.
– Men langtidsholdbar… det er faktisk godt at være, fortsatte Ditte Hansen.
– Det er jo bare et produkt, der kan holde sig i årevis uden at være på køl. Det er genialt. Vi er jo også et halvgammelt produkt, men det vil vi gerne stå ved. For vi vil gøre det sexet at være gamle, fulgte Louise Mieritz op.
– Gamle, langtidsholdbare og sexede, slog Ditte Hansen fast til stor jubel i salen.