Boblende Popovic sparker liv i forsigtige håndboldkvinder

Da Bojana Popovic blev ansat som assistenttræner for Helle Thomsen på landsholdet, var rationalet, at håndboldikonet skulle sparke noget tiltrængt vildskab ind i de danske spillere.

I de to første kampe ved VM vandt Danmark let, så der var ikke behov for bulder og brag på sidelinjen. Men mod Rumænien mandag kom der andre boller på suppen, og det betød, at den iltre montenegriner foldede ærmerne op og brølede.

Særligt da Danmark var i krise i begyndelsen af anden halvleg, viste hun Balkan-attituden og jublede som en vild over både tacklinger, redninger og mål.

– Hun giver en god energi til os alle, og det er megafedt med noget vildskab fra hende. Der var også andre, der gav god energi. Men jeg tror, det er godt til os. Vi er måske lidt nogle forsigtige piger, så vi får noget power fra det, siger keeper Anna Kristensen, som tog ansvar i den svære periode efter pausen.

Den slutrundedebuterende Sofie Bardrum nød også at se landsholdets assistent folde sig ud på sidelinjen.

– Det var fedt. Det er sådan noget energi, man skal absorbere, når man er inde på banen, siger stregspilleren.

– Det handler om en fin balance mellem at være på og ikke være for meget på. Den synes jeg, begge trænere håndterer rigtig godt. Det er positivt, at der kommer energi fra bænken – også når det kommer fra trænerteamet, siger Bardrum.

Og faktisk var det langtfra tilfældigt, at landstrænerduoen foldede sig ud verbalt.

– Vi havde valgt, at det skulle være sådan for at få spillerne lidt på dupperne. Vi vidste, at vi skulle være en hjælpende hånd, for vi ville komme under tryk fra tilskuerne.

– Det var vigtigt, at vi var klar, og vi byttede også hele tiden og kom op at stå, så vi var der for spillerne, siger Helle Thomsen.

Selv lagde hun heller ikke låg på følelserne og var for eksempel i et hidsigt skænderi med den rumænske bænk få sekunder før slutfløjt, fordi rumænerne var sure over, at hun tog timeout i sidste angreb, da kampen var afgjort.

Rumænerne kaldte hende angiveligt for usportslig, og det ville hun ikke finde sig i. Timeouten tog hun, fordi målscore er vigtigt ved VM, og derfor skulle det sidste angreb sættes ordentligt op.

Related Posts

Annette Heick og Jesper Vollmers fødselsdagsgave til sønnen gjorde ham helt målløs

Ægteparret Annette Heick og Jesper Vollmer overraskede deres yngste søn, Storm, men en vild fødselsdagsgave. Hvad giver man en ung mand på 17 år? Ja, det var…

Kung Frederik har lämnat i hemlighet – Christian tar över

Det пya året har sakta meп säkert börjat trampa igåпg och så äveп för de daпska kυпgligheterпa. Meп så här i börjaп av 2026 bestämmer sig kυпgaparet…

Silvia stöttar Sofia och Carl Philip efter privata avslöjandet: ”Är inte lätt att prata om”

Ladda пer Häпts пya app här – пöje och пyheter υtaп betalväggar! Drottпiпg Silvia fyllde 80 år förra året och är eп väldigt familjekär mamma, mormor och farmor…

Bonde söker fru-profilen födde barn hemma – avslöjar galna kostnaden!

Nυ avslöjar Sυsaппa ”Showboпdeп” Karlssoп deп saпslösa prislappeп på hemförlossпiпgeп!– Miп barпmorska kostade cirka 35 000 kroпor, det är liksom eп måпadslöп. Flickväппeп Märthas grova avslöjaпde om Mello-profileп…

Casper Janebrink delar tråkig nyhet – med 18 år yngre kärleken

Casper Jaпebriпk avslυtade 2025 med att sjυпga och showa ihop med Lotta Eпgberg, Daпiel Norberg och Cariп Da Silva i TV4:s Nyårsbiпgo. Blaпd aппat levererade programledar-kvartetteп ett…

Drømmen er gået i opfyldelse for Mathias Gidsel: Men sådan har du med garanti aldrig set ham før

Håndboldstjernen Mathias Gidsel er blevet forvandlet til en tegneseriefigur i Anders And. Mathias Gidsel er en af Danmarks bedste håndboldspillere, og nu har hans succes nået nye…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *