
Jasmin Linds ægtemand, Mika, er ved at revne af stolthed over sin hustru, som vandt ”Vild med dans” med Michael Olesen.
Jublen ville ingen ende tage, da Jasmin Lind og Michael Olesen fredag aften blev udråbt som de allersidste vindere af ”Vild med dans”.
TV 2-showet sluttede med et brag af en finale i Horsens, og på forreste række sad Jasmin Linds elskede mand, Mika Schultz.
Han var ved at revne af stolthed, da BILLED-BLADET mødte ham efter showet.
– Jeg tænkte yes og sprang op ad stolen, da hun vandt. Det var som om, at tiden stod stille, lød det med et stort smil fra Mika, som var meget begejstret for hendes freestyle:
– Det var det fedeste. Jeg sad med åben mund, for hun startede på hænder og med benene over og startede med så smuk en dans, det var et højt niveau.
Annonce
Vidste ingenting
Han afslørede, at hustruen havde holdt på en stor hemmelighed, nemlig hvordan hendes freestyle med Michael Olesen ville blive
– Jeg vidste overhovedet ingenting. Vi havde aftalt for flere uger siden, at jeg ikke skulle vide mere, fordi jeg gerne ville blive overrasket hver fredag, når de skulle danse, forklarede Mika, som glædede sig til at fejre sin hustru:
Annonce
– Vi skal fejre det med at sove længe i morgen, og det bliver rigtig godt. Jasmin har danset 10 timer hver dag, så det bliver dejligt at få noget mere tid sammen igen.
Jamsin fejrede også sejr med et vinderkys med ægtemanden efter showet.

Jasmin Lind fik et kærligt vinderkys af ægtemanden Mika efter “Vild med dans”-sejren.
Foto: Hanne Juul